Mød vores CEO, Brand Ambassadør og mor til 3
"For mig handler SoKind om at forene effektive og æstetiske produkter, baseret på de nordiske principper om naturlighed og renhed, med kvinder og deres børn over hele verden."
Nordiske principper for hudpleje
Udenfor især de nordiske lande, kan det være næsten umuligt at finde et naturligt alternativ til parfumeret og syntetisk hudpleje - og det er noget, vi ønsker at lave om på ved at gøre den nordiske tilgang til hudpleje tilgængelig for hele verden.
Nye standarder for naturlig hudpleje
Vi ønsker at sætte nye standarder for, hvad man kan forvente af hudpleje, uanset om det er i forbindelse med effektiviteten af produkterne eller deres æstetik. Jeg tror på, at vores store indsats for at skabe produkter, der er både effektive og naturlige, er med til at gøre det nemmere at vælge ren hudpleje, fordi man ikke længere behøver at gå på kompromis - hverken med udseende, indhold eller kvalitet.
Alle vores produkter er netop designet af kvinder og til kvinder og babyer med fokus på de problemstillinger, som vi ved fylder i hverdagen. Alle produkter løser et problem, uanset om det er tør og irriteret hud, en kløende højgravid mave, ømme og sprukne brystvorter, eller bleudslæt på den lille barnenumse.
Med SoKind ønsker vi at skabe luksuriøse hverdagsprodukter, som får dig til at føle dig som den bedste udgave af dig selv - helt uden at du skal bekymre dig om indholdet. Samtidig ønsker vi, at produkterne skal være så smukke, at du også har lyst til at have dem stående fremme på badeværelset, natbordet eller puslebordet. Helt grundlæggende er det vigtigt for os, at du aldrig føler, at du skal gå på kompromis med effektivitet, kvalitet eller æstetik.
Hverdagen som mor
Som mor til tre ved jeg, hvor mange valg man hver dag foretager for både sig selv og sine børn. I en hektisk hverdag med små børn er der ikke altid overskud eller tid til at navigere rundt i alle de produkter, der findes på markedet, ligesom at det kan være utroligt svært at vide, hvilke ingredienser man skal både sigte efter og undgå. Derudover kan det virke helt uoverskueligt at skifte noget ud, man ved virker. Nogle gange skal man prøve mange forskellige ting, før man finder en ny yngling. Vi har fokuseret vores produktudvikling på nogle af de produkter, som vi mener kan gøre den største forskel i den daglige rutine, netop for at gøre det så nemt som muligt at være mor og træffe gode valg for sin familie.
Et autentisk fællesskab
Med SoKinds produkter ønsker vi at gøre det nemt for hele verden at opleve den nordiske og danske tilgang til hudpleje, og vi ønsker samtidig at skabe et rum for, hvor smukt og fantastisk livet kan være, især som nogens mor. Samtidig ønsker vi også skabe rum for det perfekte uperfekte. Vi ønsker at vise billeder af rigtige mennesker, der viser deres sårbarhed og virkelighed, når det kommer til den tunge graviditetskrop, strækmærkerne og de ømme brystvorter. Vi ønsker at aftabuisere alle de forandringer, der sker med kroppen, når den lever og laver nyt liv. Vores drøm er at skabe et autentisk fællesskab, hvor det uperfekte er perfekt, og som kan være med til at gøre SoKind til det, det er!
Kærlige hilsner
Marie Louise, Mor til 3, Brand Ambassadør og CEO
Select your shipping destination